Nyhedsoversigt
KOMMENTAR: Om et år skal folkeskolen ifølge et bredt flertal i Folketinget være mobilfri – men spørgsmålet er, om det kommer til at have en synlig effekt, eller om det er en postgang for sent.
Udviklingen går rigtig stærkt lige nu – og at gøre børn til kritiske og kreative digitale brugere er en stor opgave for lærere og forældre. Nu er DR gået sammen med relevante partnere om at udvide ultra:bit til at støtte op om fremtidens digitale forbrugere.
Vi er i den grad underkastet tech-giganternes vilje, og lige nu har hverken medier, politikere eller landets fremmeste forskere et helt klart svar på, hvordan vi sikrer public service en plads fremover. Det er den korte udlægning fra Copydans konference om Fremtidens public service.
Krige, uro og klimakatastrofer rundt omkring i verden. Vi bliver konstant konfronteret med verdens begivenheder, og det kræver dygtige udlandskorrespondenter. KLF, Kirke & Medier vælger derfor at hylde dem alle med Buketten denne gang.
Findes objektivitet? Det er et spørgsmål, som korrespondent Jotam Confino har beskæftiget sig meget med de senere to år. Fordi hans far er israeler, drages hans ord i tvivl. Hør hans side af historien og bliv opdateret på skærmbevidsthed.
Et landsmøde og dermed en årsgaveindsamling venter forude. Uanset, om du har afsat tid til landsmøde eller penge til vores Årsgave, er vi bevidste om, at vores medlemmer er helt centrale i KLF, Kirke & Medier.
Med dokumentaren 'Du forsvinder aldrig' er der for alvor skudt gang i debatten om, hvorvidt vi kan erstatte menneskelig kontakt med AI. For nu er chat-robotter ikke nødvendigvis bare en tilfældig stemme, vi kan blive glade for at snakke med. Nu kan du lave en avatar med stemme og tankegang som en kær afdød. Men bliver selve dokumentaren om det for berøringsangst?
Hvordan taler man naturligt om tro med kendte mennesker? Og hvad skal man følge med i for at være opdateret på politik og kultur hos vores nabo i syd. Tv-vært Josefine Høgh og Tysklands-ekspert Lykke Friis er gæsterne i denne omgang sommerbuketter i vores podcast.
Anne og Anders er de færreste i tvivl om, hvem er … Alligevel synes vi i KLF, Kirke & Medier, at Anne Hjernøe og Anders Agger fortjener Buketten for serien Anne og Anders i Afrika. Modsat ukendt er direktør for DR, Strategi og Brugere Lasse Bastkjær Jensen, men han fik Buketten for at gøre en forskel bag linjerne hos Danmarks største mediehus.
European Broadcasting Union (EBU) blev grundlagt i et delt Europa, hvor samarbejde på tværs af landegrænser var tiltrængt. Almindelige mennesker forbinder nok mest EBU med Eurovision Song Contest – men organisationen er tæt på at være en af grundstenene i den public service, som vi kender i dag.