Hver gang du surfer rundt og klikker på små film, scroller sociale medier, streamer underholdning og nyheder – og ikke mindst – spørger chatbotter om hjælp til alt fra arbejde til lejlighedssange, så sætter du gang i et forbrug af strøm og af vand til afkøling på de store datacentre rundt om i verden.
Det er et forbrug, som er mere eller mindre usynligt for dig og din pengepung. Måske er det også derfor, at mange af os ikke tænker over det?
For eksempel bruger du seks kilo CO2, hver gang du streamer en film. Det svarer rundt regnet til forbruget af CO2, hvis du fylder dit badekar med varmt vand fire gange – en luksus, de færreste af os tillader os.
AI er en klimasynder
Allerede i 2023 vurderedes det, at CO2-aftrykket fra informations- og kommunikationsteknologien var mindst lige så stort som CO2-aftrykket fra verdens samlede flytrafik.
Sidenhen er det højst sandsynligt kun gået opad med det digitale forbrug.
Især den kunstige intelligens – AI – har fået informationsteknologiens klimaaftryk op i den sorte ende. At spørge (eller prompte, som det hedder) for eksempel ChatGPT kan koste op til 0,19 kWh, viser beregninger fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Det svarer til, at du lader din mobil op 40 gange. Nogle prompts kan dog koste en del mindre, så tallet skal tages med lidt forbehold.
Til sammenligning koster én søgning på Google i snit 0,0003 kWh. Du kan altså søge nogle flere oplysninger på den gammeldags manér via Google end ved at spørge en AI-tjeneste.
Clickbait med omtanke
At det koster energi og vand at drive informations- og kommunikationsteknologi er for så vidt ikke en ny ting. Man har længe vist, at hvert klik koster i klimaregnskabet, og på et tidspunkt var det i nogle virksomheder vigtigt, hvordan man gjorde hjemmesider mere klimavenlige ved at gøre det let og hurtigt for brugeren at finde det nødvendige.
Siden er det kun gået i den modsatte retning, for klik er mange steder også penge på bundlinjen omsat fra data, gode ratings og annoncer/salg. Når vi snakker clickbait, er det altså ikke kun den enkeltes tid, der bliver spildt – det koster også ressourcer og giver et større klimaaftryk.
Hvad kan vi selv gøre ved det digitale klimaaftryk?
Hvis du nu tænker, at det er svært at gøre noget ved dette klimaaftryk, så gælder der samme regler som ved andre klimahensyn – alle bække små …
- Når du møder clickbait, så vær kritisk i forhold til at bare klikke. Hvis du har været fristet af et link fra f.eks. Facebook og har spildt et klik efter din mening, så skriv i kommentarerne, hvad det drejer sig om, så andre undgår at klikke.
- Brug kun AI med omtanke, lad være at stille fjollede spørgsmål, som der ikke er en dybere mening med eller lave skøre billeder, du ikke vil bruge til noget.
- Stream aldrig fra spillekonsoller, der bruger op til 15 gange så meget strøm som Chromecast eller Apple-tv for samme opgave.
- Brug altid wifi fremfor mobildata, når det kan lade sig gøre. Mobildata bruger ofte op til fire gange så meget strøm som trådløst netværk.
- Se streaming sammen med andre – det er både hyggeligere og sparer strøm, når man kan nøjes med én skærm.
- Ryd op i skyer og filtjenester – især billeder og videoer kan hobe sig op. Hvis du fjerner det overflødige, sparer det strøm i datacentre, og du kan måske selv få et billigere abonnement.
- Hvis du ser eller hører noget på streamingtjenester flere gange, så er det bedre at downloade, da du så ikke forbruger strøm på streaming fra datacentre anden gang.
- Jo mindre en skærm – jo mindre strøm.
- Sluk for kameraet på onlinemøder, hvor det ikke er nødvendigt at have tændt.
- Klik rundt med omtanke! Hver gang du indlæser en ny side, koster det strøm i servercentrene m.m. Måske du ikke behøver skimme alle små-nyheder? Sluk, læs en bog/avis eller mærk livet!
Kilder:
https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/dit-dataforbrug-belaster-klimaet-mere-end-du-regner-med
https://www.bolius.dk/saadan-sparer-du-paa-stroemmen-naar-du-streamer-97826
https://sparenergi.dk/privat/spar-energi-i-hverdagen/spar-energi-paa-streaming-og-wifi
