Jeg forestiller mig, at du har det på præcist samme måde som jeg. Nyhederne skaber bekymring. Og det med god grund, for vi lever i en tid, hvor mange faktorer samtidigt kan gøre vores syn på verden usikkert. Klimakrisen, inflationen, krigen i Ukraine, urolighederne i Mellemøsten, magtfulde statsledere, der udfordrer den eksisterende verdensorden og skrupelløse techgiganter, som i stigende grad griber ind i vores hverdag med sociale medier, nyhedsmedier, algoritmer, kunstig intelligens og afhængighedsskabende apps.
Hvad kan jeg dog gøre ved alt dette?
En konstruktiv mulighed
Bekymringerne kommer let til at fylde så meget, at det påvirker hele vores måde at tænke på. Alt kommer til at se så sort ud, og udveje skal man lede længe efter. Alternativt kan man blive apatisk og give op og bare forsøge at melde sig helt ud af samfundet: “Det er ikke mit problem!”
Der er også en mere konstruktiv mulighed. Som mediebrugere – og det er vi alle sammen – kan vi træffe en række bevidste valg i forhold til, hvordan vi ønsker at bruge medierne, og hvordan vi giver nyhedsmedier lov til at påvirke os. Det kræver lidt selvdisciplin, men det er min påstand, at det er indsatsen værd. Jeg vil gerne komme med tre konkrete bud på, hvordan vi som individer skaber en sundere og mere overskuelig medievirkelighed for os selv og vores familier.
1. Vælg nyhedsmedier, der vægter troværdighed fremfor hurtighed eller sensation
Troværdighed er det helt store tema i en tid, hvor en kunstig intelligens på få sekunder kan generere et så autentisk billede, at vi til enhver tid ville se det som ægte, hvis vi så det i avisen eller på et socialt medie. Og her er vi fremme ved første punkt, vi skal forholde os til. Ville de medier, som du bruger i din hverdag, bruge et sådant AI-billede, eller ville de grundigt undersøge dets autenticitet først – og måske hellere afvise ti ægte billeder for meget end godkende ét falskt?
Medierne skal gøre sig fortjent til vores tillid ved at være ekstremt optagede af troværdighed. Troværdighed er altafgørende, og vi kan glæde os over, at vi lever i et land, hvor vi stadig har tilstræbt objektive og dermed troværdige medier.
Mine råd: I min verden er der medier, som jeg har en grundlæggende tillid til, og derfor er det også dem, jeg bruger, når jeg ønsker at holde mig opdateret på verden omkring mig. Det er f.eks. DR, TV 2, Zetland, Kristeligt Dagblad og Berlingske. Visse andre medier holder jeg mig helt fra, fordi jeg ganske enkelt ikke stoler på dem. Jeg holder mig fra deres hjemmesider, deres sider på sociale medier og de trykte/broadcastede udgaver, hvis de har sådan nogle.
2. Brug din tid med omtanke – og hold fast i mediefri pauser
For det andet skal vi forholde os til, hvor stor opmærksomhed medierne skal have i hverdagen. Tjekker vi nyheder via en eller to apps f.eks. to gange om dagen i nogle få minutter, eller har vi sagt ja til at modtage pushbeskeder fra en række medier, så vi hele tiden ved, om der sker noget nyt et sted i verden? Sætter vi os stille og roligt ned med en god avis – i papirudgave eller evt. digitalt – en gang om dagen, eller kører TV 2 News uafbrudt, fra vi kommer hjem, til vi går i seng?
Ét er helt sikkert: Der sker noget hele tiden! Jeg er bare overbevist om, at vi som mennesker har svært ved at forholde os til alt dette. Nyhedslede er et kendt fænomen, og med mediernes fokus på krig, ulykker og katastrofer, undrer det mig slet ikke. Vi skal derfor sætte gode rammer om vores mediebrug, også når det gælder nyheder.
Mine råd: Læs nyheder nogle få gange om dagen, læs en avis, eller se én af de store nyhedsudsendelser om aftenen. Slå pushbeskeder og notifikationer fra, og bestem selv, hvornår du er tilgængelig for medierne. Personligt ser jeg ikke nyheder på tv, men tjekker DR’s og TV 2’s nyhedsapps om morgenen og hen på eftermiddagen. Jeg hører P1 og har skruet ekstremt ned for alle sociale medier.
3. Bliv en habil kildekritiker og en kræsen medieforbruger
Mit sidste punkt er måske det sværeste at lære. Men vi skal ganske enkelt blive bedre til at sortere i, hvad vi læser og ser i de elektroniske medier. Er denne nyhed vigtig, eller har den direkte indflydelse på mit liv? Eller skal jeg måske bare lade være med at forholde mig til den?
Mange nyhedsmedier gør en ihærdig indsats for at lokke os til at læse alt muligt, som egentlig ikke har vores interesse eller bare ikke er relevant for os. Clickbaits er et onde i den digitale verden, men hvis vi lærer at modstå dem, så er vi nået rigtig langt.
Mine råd: Lad dig ikke forblænde af gule bjælker og store overskrifter! Du kan, ligesom jeg selv har gjort, øve dig i aldrig at klikke på en overskrift, som ikke klart fortæller dig, hvad historien handler om!
Respekter din hjerne og gå glip af noget
Hvis vi for alvor skal lære at leve i en tid, hvor medierne bombarderer os med breaking news, katastrofehistorier og alverdens ulykker, så skal vi træffe bevidste valg for os selv og vores nærmeste. Vælg kun de mest troværdige medier til. Sæt klare rammer om brugen af nyhedsmedierne – hvornår på dagen, og hvor længe vil jeg benytte dem? – og prioriter at læse en (fysisk) avis.
Og øv dig så i at turde gå glip af noget! Lad ikke din medfødte nysgerrighed overbevise dig om, at enhver besynderlig historie er vigtig for dig. Vores hjerner er indrettet til at søge det næste dopamin-skud, som vi får af at se, hvad der befinder sig bag næste overskrift eller kommentar. Men hjernen har i den grad også brug for pauser fra dopaminen, hvis du skal bevare roen og kunne lægge bekymringerne fra dig.
Sæt alle de gode rammer, så verden omkring dig bliver ved med at være netop det. Verden omkring dig. Ikke dig.
